HJR søger ungarbejder

23-09-2025

🐴 Vil du være ungarbejder i en af Vendsyssels største rideklubber? 🐎

Hjørring Rideklub ligger i naturskønne omgivelser i udkanten af Hjørring og er en levende klub med plads til både hyggeryttere, konkurrenceryttere og rideglade børn i vores skoleafdeling. Hos os er fællesskab og hesteglæde i centrum – uanset om du er nybegynder eller ambitiøs rytter.

Vi søger en engageret og ansvarsbevidst ungarbejder (15–17 år) til vores team af fire ungarbejdere. Du får ca. 10 vagter om måneden og bliver en vigtig del af hverdagen i klubben – både for hestene, rytterne og fællesskabet.

Dine opgaver bliver bl.a.:
🔵 Fodring og give wrap
🔵 Lukke skoleheste ind/ud
🔵 Ordne hovslag
🔵 Give halm, tømme trillebøre og baljer
🔵 Feje og holde stalden pæn
🔵 Rengøring af rytterstue (borde, skrald, toiletter, støvsugning)
🔵Tjekke heste i gæstestalden
🔵Låse stalden op/af
🔵Ad hoc-opgaver (fx i forbindelse med stævner)

Al omgang med ponyer og heste i HJR beror på DRFs etiske retninglinjer for brug af hest - derfor har hestens velfærd altid højeste prioritet.

Vagter:
🔵 Morgenvagt søndag i ulige uger: kl. 07.00–11.00 (+ aftenvagt kl. 20.00–21.00)
🔵 Aftenvagter: onsdag kl. 19.00–21.00 & torsdag kl. 20.00–21.00
🔵 Helligdage fordeles mellem ungarbejderne.
🔵 I juli måned vil der være ekstra vagter efter aftale.

Vi forestiller os, at du:
🔵 Er 15–17 år.
🔵 Har erfaring med heste.
🔵 Er ansvarsbevidst og mødestabil.
🔵 Har en positiv og imødekommende tilgang – jobbet indebærer kontakt med opstaldere og medlemmer.
🔵 Er god til at samarbejde og kommunikerer godt.
🔵 Har lyst til at være en del af et stærkt team og bidrage til fællesskabet

Vi tilbyder:
🔵 En hyggelig og aktiv rideklub med plads til alle.
🔵 Gode kollegaer og et stærkt fællesskab.
🔵 Grundig oplæring og støtte fra både daglig leder og dine ungarbejder-kollegaer.
🔵 Et spændende fritidsjob med masser af frisk luft, heste og hyggeligt samvær.

🎗 Ansøgningsfrist og opstart: Opstart ønskes hurtigst muligt, så samtaler afholdes løbende. Send derfor gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Send din ansøgning til dagligleder@hjr.dk

📱 Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores daglige leder, Mia på tlf. 42 55 62 23 eller mail dagligleder@hjr.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

🔗 Klik her for at hente jobopslaget

 

 

 

 

 


Vores sponsorer

10